på luftens bæreevne
snefnug finder igennem
og blidt tilrette
på grenens første parket
komponisten ser det for sig
i sin musiks adagio
og dansen sættes fri
i kroppens spontane ynde
jægeren lukrerer
på byttets bitre skæbne
hvor opfinderen løber panden
gennem begrænsningens mur
læreren lokker visdommen
frem af nysgerrigheds øjne
og træet bader i nærværet
af landskabsdetaljer
studeret i hundreder af år
kald det blot ånden
der holder øje
mænger sig
går noget i kontakt
og når tusinde af dråber vinker
samtidig til solen
svares
i regnbue pragt