Bordet mellem os føltes som en kæmpe kløft. Som om lægen sad flere hundrede meter væk fra mig og alt hvad jeg kunne høre, var blot en lav hvisken om ting jeg ikke helt forstod.
   Jeg kiggede på lægens mund men jeg registrerede intet.

"Er du der? Forstår du hvad jeg siger?"

Jeg rystede med hovedet. Det eneste jeg kunne forstå var at mit væsen, det væsen som hele tiden har hjemsøgt mig siden den dag jeg mødte det ude i skoven, det væsen var giftigt for mit sind.
   Giftig - hvordan? Hvordan kan en del af mig være giftigt for mig selv?
   Hvordan kan noget, jeg selv har skabt, være ødelæggende? - spurgte jeg lægen men jeg var alligevel for døv til at kunne høre hvad svaret var.

Væsnet sad på lægens skulder og kiggede mig i øjnene. Det var som om det stirrede på mig, som om det ønskede at jeg skulle tænke, det ikke var giftig. Men det var det jo heller ikke, vel? Eller var det nu ikke længere mine tanker, jeg tænkte? - var det mon væsnet som hele tiden havde kontrolleret mine tanker - mine følelser - mine handlinger?
   Væsnet kiggede på mig og jeg kiggede på det. Lægen vinkede hele tiden med sine hænder men jeg reagerede ikke. Heller ikke da lægen begyndte at tale i telefon. Jeg var bare dér. Tom som en skal uden indhold. Jeg afventede blot. Væsnet afventede blot. Det var som om vi godt vidste, sådan helt inderst inde, at vi var giftige for hinanden - men væsnet var jo en del af mig, og dermed var det en genstand som ikke kunne løsrives fra mig, medmindre jeg også selv blev aflivet.
   For det var jo at aflive, følte jeg, når lægen talte om at væsnet skulle forsvinde ved hjælp af medicin. Intet væsen, intet mig. Væsnet var der jo altid.
   Væsnet var kæmpestort når jeg grinte - men ganske lille når jeg bare tav. Jeg vidste at jeg måtte justere mig selv efter dets behov, det var jo bare sådan det var.

Jeg sad et øjeblik for mig selv, blot for at overveje om jeg skulle fortælle lægen det? Fortælle hvordan jeg mødte væsnet til at starte med og hvorfor dette væsen var noget, jeg ikke 'bare' lige kunne skille mig af med.
   For det var jo ikke en sygdom som skabte dette væsen og ergo kan medicin ikke rigtig fjerne det.