Der var en meget rig mand. Han havde tolv sønner og døtre - eller var det atten eller femogtyve. Det er jeg ikke sikker på, men det er også lige meget. Manden var umådelig rig, men han var også god og retfærdig, der var slet ingen ende på hans dyder. Sine børn opdrog han strengt, men også mildt og kærligt, og efterhånden som de blev voksne, sendte han dem ud i verden godt rustede, ikke bare til at få gode liv, men også som forbilleder for andre, og på den måde bragte de hæder og ære over familien og faren.

Men en af dem, en søn, skejede ud og ville gå sine egne veje. Der var i og for sig ikke noget ondt i hvad han foretog sig. han ville bare leve på sine egne betingelser og som han selv fandt for godt.. Men dette var jo en krænkelse af den opdragelse han havde fået og af farens autoritet og godhed. Alle de andre sønner og døtre var rystede, og de fik ham fanget ind og overgivet til faren. Denne anbragte ham i et mørkt kælderrom, og der blev ansat to mænd til at give ham pisk to gange om dagen, og at spise fik han halvrådne levninger fra køkkenet.

Et par gange om året afholdt den rige mand en stor fest for sine børn. Huset var oplyst, så det strålede, og der var herlig musik og overdådig og lækker mad og drikke. Og i kælderen fik sønnen der en ekstra omgang pisk.
   - - -
   Dette er en lignelse. Det kan enhver se, om ikke andet så af overskriften. Men hvad den er en lignelse af, det må være op til enhver.