Jeg troede jeg var ovre det og at det lå i mit bakspejl
men jeg er dræbt, skudt som om du havde et jagttegn
jeg har sagt meget, der gør jeg tror at jeg har tabt dig
og jeg magter ikke at snakke mig væk fra det der har skabt mig
Jeg har had i mit hjerte, kærlighed overalt jeg har vandret
jeg er evigt forandret, et vraget sind der heler og ser fremad
men jeg kan stadig snuble, for det er svært at se i tågen
jeg drømmer vågen, blodet er kogende, forskellen er slående
Specielle regler for et specielt menneske, mit sind glemte det
mit blod tænkte det for det er højt at flyve blandt englene
Mine vinger smeltede før jeg nåede at ramme jorden
det er gamle ord, men mit liv er gået væk fra det samme spor
Jeg løfter mig selv op med løfter og jeg sværger ved døden
jeg lærer kun af nød og det gør mit væsen sværere at møde
når det sure tager det søde og livet smager af kød
og min hjerne er grød, ænser jeg ikke den fjerneste glød
Varmen rækker ud fra mit center til fingerspidserne
og mine minder visner, men dine læber hvisker det
som jeg altid har tænkt, men jeg ikke har turde at sige
det som mine idealer påstår at jeg burde bli'
Jeg troede det var ovre, men det er først lige begyndt
intet tilbage at ønske, men du får tilbage af samme mønt
det er synd, men jeg skylder, jeg lover aldrig at vakle igen
for jeg ik' din stakkels ven med problemer, du skal ik' tackle dem
Jeg mangler retning, for jeg typen der følger vinden
der køler sindet, som bølgerne der skyller ind
sandet brænder mine fødder, når de synker ned
tyngden af mine ønsker, og de lyster der følger med
Jeg har tårer i øjnene, mens disse tanker bliver skrevet
men de giver fred, så jeg bliver ved for at geare ned
for jeg løj for mig selv og bragte dig ind i mit selvbedrag
men jeg kan ikke vælge og vrage eller sortere i sjælens krav
så jeg skriver til dig, for ikke at drive væk