Omkring os ved vi, der er krig.
Vi ved der skydes, hører skrig.
Men i det lille hus på landet, ved vi ikke hvad der sker,
Ikke alt er idel lykke, det er ikke alt vi ser.
Der kan findes vold og frygt,
ingen der, som sover trygt.
Børn med øjne, som der flakker,
mens de overdrevent takker,
for den mad de får ved bordet,
hvor kun manden han ta'r ordet.
Kvinden klæ'r sig ordner sminke,
derved lar' sårene sig klinke,
I al fald dem, som man kan se,
dem indeni er som en ve!