Hvor skal mit hjerte trives
når rejsen er forbi
og følelserne siver
i fornuftens si.
Det sorte er tilbage
og lugter fælt af skam.
At se det er en plage
og hjertet føles lamt.
Det banker ikke mere,
trods skrål og skrig og kamp,
må jeg kapitulere,
fortrække kold og klam.
Verden den går videre
trods mit nederlag,
solen skinner, fugle kvidrer
nok et festligt flag.
Mit hjerte er mit eget
og toner sygner hen.
Af dit onde væsen,
igen igen igen.
Jeg lod dig få det hele,
du slog det bare hen.
Mit hjerte er mit eget,
igen igen igen.