Med den ihærdighed og tro, så er jeg sikker på i nok skal få homeotase på plads og finde jer selv på bedste vis igen og lyse op for hinanden og andre. Tak for det og godt nytår Sys

Betagende! Dine ord rører mig, men jeg har på samme tid svært ved helt at sætte ord på hvorfor.

Vedr. 5. strofe: Tror det staves homøostase, og mangler der mon et "i" før opbrud?

Nok om det. Jeg er helt betaget af dit digt. Tak for at jeg måtte læse med :)

Dette digt er så smukt. Simpelthen. Bare smukt. Tiltaleformen fungerer så godt mellem jeg'et og stjernen der skal limes på plads, sikke et billede! Hele tankerækken med at reparere noget itugået, for så at se det "slå rødder / Iblandt Solen og Månen / Gro fast i universet" er sindssygt kompliceret og sindssygt smuk at læse, de vildeste billeder breder sig på nethinden. Den bagvedliggende tanke om en sandhed der er sat sammen med klister, men ikke mindre sand af den grund er også rigtigt flot. Jeg er helt vild med dette digt, tak fordi jeg måtte læse med!

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]