Jeg skriver digte
for ingen kan forstå dem
ikke 100% ligesom mig
Tingene er pakket ind
Og det giver mig tryghed
Og det lindrer
Det gør det at skrive dagbog ikke
Jeg kan ikke skrive det jeg føler
Det er som om jeg har fodlænke på
For hvad nu hvis folk snerrer?
Tingene står jo som de er
Og det ender bare med misforståelser og kaos
Jeg har brug for et frirum
hvor mine tanker kan stå alene
og får lov til at blive uimodsagt
og ikke blive kommenteret på
- det giver digtet mig
Så jeg vil fortsætte med at være kryptisk
De fucked up ting forbliver et mysterie
- for alle andre end mig
Og selvom det piner og plager
så er det uanset hvad mig i sidste ende