Jeg handler der ikke selv særligt ofte, jeg kommer dog dagligt i Fakta lige overfor, men i Meny køber en mand hver fredag blomster, til min kone, sagde han engang til mig på vejen ud, med favnen fuld af roser og jeg tænkte på dig, jeg tænkte på dine tjørnefingre og dit tilspidsede smil som også stikker en smule i sin skønhed, jeg tænkte, at hvis nogen fortjente roser i vaser, i krukker, i bundter på bordet, var det dig. Derefter stillede jeg mine varer fra Fakta under kasse to og købte dig din første buket, roser, de var røde, for min fantasi var opbrugt, jeg tænkte i klassiske kombinationer. Som dig og mig, roser er røde, violer er franske og for små til vores vaseudvalg. De kostede tyve kroner, de røde roser, de sidste tyve kroner i min pung og jeg bar dem blidt under armen hele vejen hjem, uligevægtig i sjæl, i krop, mælken vejede til i min anden hånd. Jeg arrangerede dem i forvejen, så du kunne finde dem klar, parat, start, rosensyn på verden, men du fandt ingen lyserøde skær i deres opstilling eller i vores, vi vejer til i alle vores hænder. Tjørnefingre tegner melodier i blodstænk. Det gør ondt, hvor vi holder sammen, men alligevel giver vi aldrig slip.