I dømmen så jeg vores afdøde handikappede søn sidde som voksen i sin vogn. Dernefter blev han pludselig meget lille, en baby. Han begyndte at bevæge sig ligesom babys gør og voksede samtidig i størrelsen, alt imens han gjorde de bevægelser han aldrig kunne. Det hele skete meget hurtigt. I drømmen så jeg beundrende til, da han i normal størrelse stod på sine ben. Det var ligesom det at være handikappet var skubbet meget langt væk, ja, ligesom det ikke mere betød så meget.
   Jeg tror på visioner og drømme ligesom biblen lærer os. Jeg tror også, at himlen er en anden planet eller dimension. Jeg tror drømme har en betydning, og at vores søn oplevede det, han ikke fik her på jorden i himlen. Måske han også voksede meget hurtigt. Paulus siger: Ingen har set og hørt det, som Gud har for dem som tror på ham. Et andet sted siger han: I har ingen undskyldning for ikke at tror på Gud, for skabelsen har været synligt helt fra begyndelsen. Jeg ser det også sådan. Det er svært for mig, at forstå folk som fuldstændig aflæner alt som har med den tre enige Gud at gøre. I sidste ende vil Gud også bevise, at det er som biblen siger.