Manden der forlod mig
hjemsøger stadig mit sind
Fornuften besidder jeg ej
Mit hjerte lukkede ham ind
Du er min dæmon, min frelser på flugt
Så syndig, ren og hvid
Hvordan kan ondskab forklædes så smukt
Og samtidig føles så blid
Fra tid til anden flakker din skygge forbi
Mit hjerte og sind blomstre i håbet
Efterladt igen og knust på ny
Og endnu en gang hører du ej råbet
Du sagde du ej ville bindes
Men jeg bandt mig til dig
Nu er du bundet til en anden kvinde
Hvad blev der af mig
Nogle byrder kan man ikke dele
Så jeg bære skjult den sorg jeg har
For selvom mit hjerte kan hele
vil det altid have dybe ar
Næste gang din skygge flakker forbi
Bør svaret være et smertefuldt nej
Men jeg vil hellere leve et liv ulykkelig
End tusind lykkelige og aldrig have haft dig