Det forbistrede insekt, der næsten umærkeligt sætter sig på dit ben
Suger dit blod
Og erstatter det med en nådesløs gift
Efterlader blot en beskeden prik
Ét stik blandt mange
De synes at fordele sig som en koloni af celler
En sommernat er alt, der skal til
For at du igen bliver stukket
Du burde holde dig i skindet
Og holde op med at klø dig i skindet
Men i kampen mellem lyst og fornuft
Er fornuften svag
Og nu står du samme sted
Stikket er blevet til sår
Et sviende sår
Der ikke mestrer sin opgave
For du ignorerer den lysende advarsel på skinnebenet
Til sidst er du et stort blødende sår
Et sår, der er betændt med hadet til alle myg
Men mest af alt: et had til dig
For du ved, at det er din skyld