Fugle fra eksotiske lande synger. Jeg går i min ekstase, hvor jeg lystigt og livligt nynner. Berusende dufte og farverige blomster betager mig, det er sgu nu, sommeren begynder. Vinterens depressive dæmoner bliver jaget væk af grøn skovbund og englehvide anemoner. Kvinder i korte kjoler fylder mændenes kroppe med rovdyrsagtige hormoner. Jeg forstår dem, for jeg har en følelse, som ikke vil forsvinde igen. Én kvinde bliver ved med at håne mit sind. Hun er mageløs, som fuldmånens måneskin. Hun gør mig appetitligt høj. Jeg fanger mig selv i at dagdrømme, hvor jeg maler hendes yndige ansigt med elegante og blide penselstrøg. Ved hun mon, at hun er i sniperens sigtekorn? Det finder hun ud af, når hun læser dette digt, som er et af de mest gloende her på jorden. Nordens dronning er injiceret i mine sanser. Når hun er mig nær, så er det tæt på at mit dunkende hjerte standser. Hendes øjne er isblå, de drager mig som dybe skovsøer. Hun står knivskarpt, inklusiv det resterende tilbehør. Mon min kærlighed til hende bærer frugt? Hun er så blændende, at solen ikke tør' komme frem fra sin viadukt, fordi den ved, at den ikke kan skinne halvt så smukt. Mit livs fordybelse? Jeg tager det som en kærkommen nydelse.