Oh at være levende

Stig op, du fantasi fatamorgana, sådan som jeg ber,
   du er mer i dit fremkalderbad, en gåde som jeg ser
   Berig vores vilde løvfald strømmende i krukker af guld
   vi smeder nyklare billeder på vores egne nethinders uld

Så meget mere smager dine lotuslæber af rustike øster
   at, når lagerne er lagt stiger livets frø i frømands dragt
   af vindruerne henter jeg kvindernes vidunderlige pragt
   i hvide vidders hvidvins rus af feminine trøst af søstre

Livets lys lyst kaldte natten alterdag før stearinen blussede
   og livet brød Berlinmurens brikker imellem hjernecellers past
   klistrede vi hinanden ind i valgplakaters papmache og plast
   Et kvindeøje der viste livets nyklare bare valdnøderusende

Oh der er vi sommerfugle med knyttede vinger over kors
   svæver omkring med restituerede mirabellers hjemmevin
   flyver vi vores skønneste stønnen i støvet på øster doors
   revolutionær vingesagn flækker de tvetungede horrible svin

Jeg bunder ikke dine ufremkommelige østersøs mariner
   med nattens forbudte citroner vasker jeg tåregassens tårer
   ud over dine bryster der ryster som din sorte natskygge
   vi er de selvstyrende socialisters fredelige robåds årer

I natten æltede du dine syede ar fra vinstokkene til ler
   i dag smelter jeg en pottemagers sorte halvmåner
   lånte dine digte på et sprog vi kalder vores blå fjer
   i nat bløder alle løfter i spurt mens ørkenrævene dåner

I denne salthytte svitser vi vores honningkrukkes timeglas
   i dagsværker hænderne smelter vi sandstøv til diamanter
   kræver afvæbning af alle verdens hære, hamrer på knas
   knasterne vil ikke vide af mig mere, jeg fælder træ med bøger

Græd ikke over spildt mælk, skål i metermåle skåles bægre
   drik vores fredsberusede honningmeloner i nye frie lande
   fald omkuld fjer og bomuldmarker vandrere med vande kande
   poesi er guld så forstår du da i det mindste hvad der er på færde