din tunge var fyldt med gule pletter
små plamager af skyld
dårlig samvittighed forandrede sig til dårlig ånde
og jeg kunne lugte den flere kilometer væk
et forkert ord og stanken blev stærkere
dit smil udstrålede ikke længere glæde
skinnende tænder og følelser
mistede sin glans og blev matte
de lette berøringer
blev til tunge slag
smukke symfonier
blev til rasende råb
fra glæde til ulykke
ulykken åd al glæden
og jeg kunne ikke længere
tyde mig selv
i dit blik
alt jeg kunne se var
egoisme.