Tunghed, mathed og træthed
det er en grå dag
hvor skyerne har små bitte sprækker af blå
jeg leder efter det blå
håber det kan opløse den sammensunkne stemning
af opgivelse.
Jeg er alene i et aflukket rum af tomhed
jeg ville gerne gå ud
men mine ben er tunge som beton
mine øjne vil bare falde i
som de sidste blade på træerne udenfor vinduet
brune og sorte
færdige for i år
indenunder er der små spirer
de kan ses
hvis man kommer tæt på
der er en gren ved vinduet
med en saftig spire
jeg stopper ved den
suger lidt af dens kraft
og går ud.