Spejlbilledet, åh jeg væmmes
Det jeg ser - ren uduelighed, håbløshed, noget så fejlagtigt
Men også sorg, smerte og frygtsomhed
Altid ambivalens
Jeg ser på dig - dig, som åbenlyst er mig
Du gør det svært at fastholde blikket
Nu begynder du igen
Fortsætter med at stirrer

Tomheden i dine brune øjne borer sig ind - og du ved det
Du ved at jeg hader det blik, jeg frygter det, jeg ønsker at undvige
Men som i fangeleg, fanger du mig altid
Jeg giver op, giver efter -
Vi fortsætter den samme leg som vi legede sidst
Legen, som både du og jeg efterhånden afskyr

Jeg er altid kørt tør, når vi mødes her i spejlbilledet
Du dræner mig
Men du sørger for at fylde på igen
Men ak, du fylder altid det samme skrammel i - sørgmodighed, håbløshed, og elendighed
Den er jo den samme leg, de samme regler

Fortid og nutid mødes i spejlbilledet
En lille pige - en voksen kvinde
Du er tavs - Jeg bliver tavs
Du er trist - Jeg bliver trist
Du er sørgelig
Det er altid det samme
Altid overset, forblevet uhørt
Aldrig forstået, altid fortabt
Du skriger - jeg skriger
Du råber - jeg råber
Men det er uden lyd, fuldkomment lydløst
Forbeholdt en tone som åbenlyst kun vi, kan høre

Svigtet vil forsætte
Af mig -
Af dig -
Af os
Det fortsætter
Jeg vil forsøge at bygge på - du vil fortsætte med at rive ned
Jeg vil forsøge at fortælle at der findes andet
- en anden og meget anderledes leg
Du forbliver ræd og griber fat i det velkendte
- Den samme leg

Hver gang vi mødes, fylder du det samme på
Sørgmodighed, håbløshed, og elendighed
Vælger vi fortsat det samme -det velkendte, det trygge
Legen vi altid legede med mor
Men udløbsdatoen er for længst overskredet - vi ved, at dette brændstof kun bruges til at køre i ring

Nødvendigheden af en anderledes opskrift, et andet stof er presserende - sådan har det været længe

Så jeg svigter dig igen
Jeg lade dig vente her - bange og ræd
Du er godt klar over at jeg må søge videre, derude - i utrygheden

Du klamrer dig til håbet om at jeg måske denne gang ville være heldig
Måske jeg snart ville kunne evne at tage dig i din lille hånd
Evne at kunne vise dig, at fortælle dig -
at jeg ikke væmmes mere når vi mødes her
at alt hvad spejlbilledet fortæller os
blot var illusioner og løgne

Og at jeg måske kunne tage dig med ud derfra
Ville kunne vise dig, at himmelen ikke altid er grå
Den er også blå
Føre dig ud af skyggen
Lade solen varme dig
Slippe dig fri
Sørgmodigheden, håbløsheden, og elendigheden ville endelig kunne fordampe
Du vil ikke kunne køre på den slags mere
Du vil have opdaget en ny, meget sjovere leg

Så indtil da søger videre for, dig, mig og os
Du må fortsat vente
Her i spejlbilledet