Fortæl spejlet hvad du har glemt
De små detaljer fra sidste gang
Lad som om det ikke rører dig
Spareplanen er ridset ind i væggen
For mange senge er banket ind i stikkontakten
Af det underbemandede personale
Den gamle mand med for mange plastre
Synlige vener uden blodomløb
De mumlende spørgsmål i det svage lys
Med undertekster der svarer igen
Han spørger efter noget at drikke
Men egentlig skal det oversættes
Jeg vil gerne dø lidt langsommere
De tørre læber har glemt hvad et smil er
Han snakker engelsk til den somaliske sygeplejerske
Fordi han drømmer sig tilbage til Afrika
Hvor han boede engang for længe siden
Det mindste af hans ensomme eventyr
Han prøver at fortælle om det magiske Grønland
Mens hun forsøger at få ham til at sluge sine piller
Han prøver at skifte fra engelsk til svensk
Det hjælper ikke
Sætningerne bliver til lyde
Han lægger sig ned for at drømme
De blanke øjne har glemt hvad tårer er
De små øjeblikke hvor han ved hvor han er
Bliver brugt på at fortælle mig
At han ikke vil genoplives
Han hvisker hæst jeg skal slukke respiratoren
Som ikke er der
Han hiver i stikket til hospitalsengen
Han forsvinder igen til Tyskland denne gang
Demens er den eneste rigtige tidsmaskine
Hans rynkede hænder har glemt hvad trøst er
Jeg lægger hænderne på ham og be'r uden ord
Jeg har svært ved at bede om en langsommere død
Men de siger hans vitale værdier
Er stabile og intet kan ses på røntgen
Han vågner og siger at mørket blænder
Jeg tænder lyset og han siger
Nårh, det er dig
De tørre læber finder et smil
De blanke øjne finder en tåre
Mens hans rynkede hænder trøster mig
Det er okay, jeg er klar