Solen den skinner
jeg sidder og trækker på gamle minder
Det er forår
Og pludselig kan jeg dufte shampoo fra dit hår
Sommeren er på vej
men den bliver kold uden dig.
jeg har kæmpet med, imod og for mig selv
Uden dig kan jeg ikke slå tiden ihjel
Og nu dør jeg langsomt
Og for mig selv
Ene og efterladt
Indebrændt
Og såvel udbrændt.
Klynger mig til tankerne
Konfekt og marcipan
De mørke og mange timer på et lagen. Siidste vinter da vi flettede vores julehjerte
og ja Musetrapper og alle hjerterankerne
Der var alt lyserødt men nu er alt gråt og dødt.
Når det atter er blevet vinter
så er mit hjerte fyldt med splinter.
Og hvert et snefnug give mig smerte
Har fulgt min fornuft og ladet hjertet vise vej
Men ender med, at isolere mig
For alt det minder stadigvæk om dig
Kigger ud af vinduet på det efterår
der er i vente og stadigvæk ingenting forstår