når jeg er fuld snakker jeg for meget
mennesker er uudholdelige
mest af alt mig selv
jeg insisterer på udsagn
som jeg ikke ved om er sande
og udsagn, som jeg ved ikke er sande
men jeg insisterer alligevel
jeg er åben som en ustoppelig lydbog
med autistisk entusiasme
beretter jeg om mit banale liv
til et tappert publikum, som jeg afbryder
for at fortælle flere uimponerende usammenhængende observationer
og naive misforståelser om den overvældende virkelighed
og tænk så på
alle mine andre fejl
som jeg ikke har opdaget endnu
men de runer skal nok blive ristet
i granitfundamentet for en depression
under næste uundgåelige omgang
post party blues