Det er gråvejr
men indeni mig vokser lyset frem
det varmer mine hænder
der før var kolde
det løsner min ansigtsmuskulatur op
der før var stivnet
det gør min stemme klarere
og mere lig
den jeg egentlig er.
Jeg er ikke fuld af gråvejr
jeg plejer den lille lyse spire
giver den smil i næring
og blide ord
om at gråvejret er en rar hule
når man som jeg
sidder tør
og næsten glad bag ruden.