Tænk hvis nu at det jeg gør er ubetydeligt og det er nok så sandsynligt
Det er åh så fint at være sublim.
Men jeg er lavet af lim og siger bare lutter rim
og det betyder ikke noget og det er ikke en gåde
bare ord på en snor, der snor sig og æder dig og klapper kaj -
på ryggen og myggen der stikker og tigger mig om at gøre noget anderledes jeg ikke kan gøre... noget ved, fordi verden er gået af led og selvstændighed kommer ingen ved, i vores tid.
Det er så let at taste rundt når man kan slette alt hvad for verden er ondt og hvis du har det lidt skidt tager jeg det tilbage i baglæns skridt.
Mon du så får det fedt og tænker at det er lige vidt om jeg så gør mig til, lige her eller lige der eller bare hvor det er bedst, at jeg er.
Så kan jeg være hist og her og netop der hvor det for godt befindende er bedst at jeg indfinder mig med at vær'.
Fra nytteetik er vi lige vidt, om det er mig som kommer ned med nakken eller andre som glatter nakken eller de trejde som er på Nakke eller den fjerde som ikke aner hvad der foregår, og alligevel formår at sige ting som var de ikke sager, men rene klager der bor og snor sig om benet som en klods, på trod af myte-miner og eksplosive miner og landede miner og blandede miner omkring mine piner.
Hvis du mener noget om det, så sig det som du vil og tag mig væk fra det, jeg ikke kan gøre noget ved