Jeg er i slutningen af 60'erne og storryger. Jeg spiser næsten kun fed mad og er vild med søde sager, hvilket tydeligt fremgår af mit korpus.Til gengæld dyrker jeg overhovedet ingen motion. Men det er der til gengæld en masse andre, der gør.

Du kender dem helt sikkert. De mennesker, der ikke kan få nok motion og som du af og til møder som regel iført joggingtøj og høre telefoner. Jeg selv hælder nu til den opfattelse, at hvorfor løbe eller gå, når man har sin bil til at stå lige udenfor sin ejendom.

Som så ofte før mødte jeg forleden én af dem på en af de små gader i vort kvarter. En kvinde på omkring de 30.

Desværre løb hun ude på gaden, hvad jeg ikke forstod en pind af, da der på begge sider af gaden var rigeligt med fortov at løbe på.

Jeg kørte langsomt op på siden af hende, åbnede vinduet og anlagde min mest venlige mine.
"Hej. Det kan undre mig, at du løber herude på kørebanen. Ville det ikke være mere hensigtsmæssigt at løbe inde på fortovet?"

Hun standsede op, tog hørefiduserne ud og lod mig gentage mit spørgsmål.
"Nåh, det", svarede hun og fortsatte.
"Hvis jeg løber inde på fortovet, skal jeg op og ned af alle de kantstene, der er, når jeg møder en sidevej. Og det er så besværligt"

"Ok", svarede jeg og kørte videre, mens jeg tænkte:
"Det er nok mig, der er galt på den. Men jeg troede faktisk, at meningen med at jogge netop var at blive forpustet.