Ramt af følelsen
fra begyndelsen
min opmærksom var din, fra de allerførste sekunder
ingen tvivl, du var et ægte vidunder
din fortryllelse så klar
dog mangler jeg svar
dine øjne, dit smil, bare lyden af din stemme
fik mig hurtigt til at glemme
hvor blind jeg var
nu følte jeg mig bar
Samtalerne fløj afsted
jeg forsøgte at følge med
løbet var kørt
inden jeg var blevet hørt
fortabte chancer
endte ud i kun enkle referencer
glæden og håbet var fløjet
tilbage var kun tåren i øjet
jeg stod nu tom tilbage
imens jeg talte blikkenes levedage
Min svaghed for din favn
blev atter mit største savn
da den usikre fornemmelse i min krop
aldrig fik sat sit stop
dine signaler så uklare og svære at tyde
mig kunne du snyde
suget det gav i maven, når fornemmelsen om dig var nær
var dog alligevel alle smerterne værd
Din påvirkelse ramte så dybt, at du gjorde det svært at bunde
efter kun få stunde
det indtryk du gav, så varmt og værdsat
satte sig fast i mine tanker, dag som nat
alle forestillinger og håbefulde forventninger
blev i nattens lange periode, tilintetgjort i mit hoved
lyset forsvandt, og jeg vidste det var sandt
jeg følte for dig, men du følte ej for mig
Jeg gjorde det svært for mig selv
inden jeg havde set mig om, var det et farvel
synet af jer sammen, passede ind i rammen
intet kunne overgå jeres romance
hvordan kunne jeg finde tro i en chance?