Jeg kan huske første gang jeg så dig.
Jeg syntes du var lav.
og den tanke for mig til at smile nu.

På vej hjem til dig, for jeg vild.
du måtte guide mig
og du blev i øret

Jeg var nervøs, men så alligevel ik.
Dog fortalte jeg dig ting, ingen andre vidste
og den tillid er dyrebar.

Da jeg lå i dine arme føltes det rigtig.
Du var min bekendte fremmed
og det var så rigtigt

Jeg er stadig irriteret på dig.
Du læste nemlig brevet
og det irriterer mig selv i dag.

Jeg gad godt vide om du tænker på mig.
Når sangene spiller eller æg koges
og hvad mon du tænker.

Jeg ved epoken er slut,
men der er noget jeg ikke glemmer
og det er min første kærlighed

Jeg ved ikke om du vidste,
at det er det du er
og det forbliver vel i uvished.

Jeg har fundet en som gør mig glad.
En som får mit hjerte til at slå hurtigere
og jeg håber du oplever det igen

Jeg har beholdt dine ord og dine breve.
Jeg glemmer dig ikke
og håber du ikke glemmer mig