0Kludder med kærligheden
For længe siden i Getakja skulle landet styres af en konge, så hv... [...]
Fantasy · forhåbninger, længsel, magi
14 dage siden
1Æg
"Øv," sagde Jegor højt.og den hvide rotte så forbavset på ham med... [...]
Fantasy
20 dage siden
1Dagen derpå - To
"Har han taget opium?" spørger Cessie. · Nabokonen Serafina vrisser... [...]
Kortprosa
1 måned, 8 dage siden
4Glem ikke fortiden
Der står en buket blomster på kommoden: Kornblomster og lavendler... [...]
Kortprosa · fortiden
3 måneder, 6 dage siden
3Juletræs-onklen
Duften af nybagt rugbrød hang i luften over det meste af den lill... [...]
Blandede tekster
5 måneder, 17 dage siden
2Korset og barnet
"Korset har stor magt," sagde mormor, da hun gav Debbie kæden med... [...]
Noveller · tro
7 måneder, 22 dage siden
3Dagen derpå
En lyd borer sig ind i Cessies ene øre og suser ikke ud gennem de... [...]
Blandede tekster · frustration, samliv, mennesketyper
11 måneder, 22 dage siden

Puls: 42,9

Publiceret: 4
Afgivet: 26
Modtaget: 6
Pia Hansen (f. 1958)
Hvad er det for nogen lyde?

Sidsel knuger de natlukkede guldblommer med begge hænder. Kirkens vinduesrammer lyser som gyldne kors og kalder hende nærmere. Hun må ikke gå der ind. Og der bliver aldrig mere holdt gudstjenester, for det vil DE ikke have.

Mormor siger, at Gud findes. Og man kan bede til ham i tankerne. Men man skal passe på, for DE kan læse tanker og kaste en forbandelse over en. Det har de gjort mod mor.

Det er jo derfor hun -Sidsel - er nødt til at gå ind i kirken. Hun vil lægge guldblommerne på det blankslebne alter. Selvom mormor har sagt, at det kun er de andre guder, der bryder sig om den slags. For måske synes Gud alligevel om blomster og så vil han måske gøre så DE ikke kan forbande folk med deres magiske sølv-djævlekranier, der hænger om deres hals, og som forbander mest, hvis man rykker dem af dem.

Det pusler omkring hende. Og der er et lysskær. Flammende orange og blågrønt. Som ild. Et sted bag buskene foran kirken. Nej, nu er det væk.

Og nu står hun foran den solide dør. Hun trykker på dørhåndtaget. Døren åbner sig stille og roligt. Foran hende ligger kirkerummet med de mange bænke. Hendes træsko klaprer mod gulvet. Ellers er der stille. Og køligt. Der lugter en lille smule af mug.

Et skær af gråt hyller sig langsomt om alt, men hun kan stadig se.

Oppe ved alteret lægger hun sig på knæ. Blomsterne lægger hun pænt til rette og så folder hun sine hænder. Hendes tunge er tør. Hendes øjne bliver fulde af tårer. Så kommer ordene tumlende.Ord om, at det er svært at være syv år og bo hos mormor, fordi far er død og mor er forbandet, så hun har feber og ser syner.

Så opslugt er Sidsel, at hun ikke sanser de lave stemmer, de dæmpede fodtrin og de knitrende luer.

"Kære Gud. Straf de onde. Få dem til at skrige og græde. Gør så de bløder og få det først til at holde op, når de har lovet at være søde."

Det knitrer. Det lyser orange uden for vinduerne.

Er hun også syg og ser syner ?

Sikke varmt her er. Og det knitrer lige uden for vinduet. Hun ser ud. Det brænder. Det er ikke et syn. Buskene brænder og ilden farer frem mod kirken. Ild. Hun styrter hen mod døren, men stopper brat. Den gamle dør står i flammer.

"Hjælp! Hjælp!"

Det klirrer. Det regner med glasskår. Alting lugter. Røgen bliver tættere. Hun må ud. Nu. Hoster. Kan ikke skrige mere. Gulvet kommer op mod hende.

Der er en anden, der også hoster.

Nu flyver hun. Nej, hun bliver båret. Noget kilder hende om næsen. En klump af sølv.

Nej, et kranie af sølv. Hun skriger.

" Rolig lille ven," siger en stemme. Hun bliver lidt roligere og så råber stemmen:

"Sørg for at ilden ikke breder sig og få den her unge hjem til hendes mor."

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 29/09-2019 15:28 af Pia Hansen og er kategoriseret under Kortprosa.
Teksten er på 499 ord og lix-tallet er 17.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.