Jeg er fanget i dybet af mit eget sind
venter blot på at lyset kan fange mine øjne
Kom nu. Kom nu og luk mig ind
Løft mig op og fri mig fra jeres løgne
I øjeblikkets fornuft forstummer jeg
Fanger morgenduften i mine næsebor
Forsøger at bilde mig ind at de ikke kan finde mig
blandt tjørnekrat og fuldt flor
Mine øjne føltes ligegyldigt små
Selv når jeg står på de højeste tinder
ville det nemmeste være at lade mig afgå
Behersker mig selv da jeg stadig har behov for minderne
de gør mig til et menneske
Det er det mest groteske