Landminer eksploderer,
i grænselandets frygt.
Bag væltede træer,
står kun hjerter tilbage.
Åbent
i blottet angst.
Jeg famler,
i selvskabt destruktion.
Retter i blindhed,
pile imod.
- ikke ansvarligt ind.
Mørkets skyggedans
forudsigelighedens
synkende skude.
Under overfladisk facade,
krakeleres kontrol
i opløst gråd.
Savnets græsgrønne håb,
vokser stort.
Bag tavshedens kolde mur,
ønskes billet retur.