De kom med lanterne
Og tordenbrag i det fjerne
Himlen farvet som en laks
Larmende, bandende, de manglede hende; den sidste af sin slags.
Bålet havde brændt som brølende løver
Nu hænger hun der i asken
Folk gemt bag masken
Syge smil på sarte sjæle
Nu bløder gaderne
Folk usikre bag facaderne
Pegefingrene peger
Som de plejer
De vader rundt med fakler
Og vakler
De stakler
De mangler hende
Den sidste af sin slags.