Du er en tryghedsnarkoman,
Stemplet som 'samfunds-looser',
Men de har misforstået sagen;
Du leder blot efter din tryghedspusher.
Du er et lille bål i en frossen verden,
Af stormen testet og forslåen,
Søgende efter en, der kan lindre smerten;
Din svaneven på åen.
Kulden bidder og flammen flakker;
Frostbidte hænder og røde kinder.
I samfundet du langsomt vakler;
Tryghedspusherne nærmest forsvinder.