Bølger ruller ind mod stranden
jeg ser deres langsomme
og lidt dovne bevægelser
som om de vil fortælle noget
langsomt og grundigt
en fortælling om tiden
før og nu og senere
intet må gå tabt
livet har altid været
i universet, på jorden
og i alle skabninger
bølgerne bringer nyt
om noget gammelt
og evigt
renser tankerne
og fylder mit sind med fred
jeg aner horisontens linje
fokuserer på skyernes
fantastiske former
deres dybde
hvide og grå farver
som dannes og opløses
og skyernes rejse
til et sted jeg ikke kender
oplevelse
fri for mig selv
jeg er ikke centrum
har lige set noget større
end mig og alle andre
et uendeligt rum
hvor vi er små forgængelige prikker
som er en del af alt