Når kæderne brydes

Kapitel 1 Harmonien


3 måneder, 10 dage siden 4 kommentarer 2 kapitler Uafsluttet Romaner livsanskuelse mønsterbrud personlig udvikling

0Når kæderne brydes - Under overfladen
Hun vågner fortumlet op med en dundrende hovedpine og helt smadre... [...]
Romaner · personlig udvikling, tilgivelse, socialarv
9 dage siden
4Når kæderne brydes - Kapitel 1 Harmonien
Naja vågner op og strækker dovent sin krop. Hmm hun har sovet fan... [...]
Romaner · livsanskuelse, mønsterbrud, personlig udvikling
3 måneder, 10 dage siden
4De fortabtes liga
Den sidste bold er i spil. · Det er nu eller aldrig, hvis der skal ... [...]
Digte
3 måneder, 10 dage siden

Puls: 14,3

Publiceret: 1
Afgivet: 3
Modtaget: 4
Pia Kaalund (f. 1971)
Naja vågner op og strækker dovent sin krop. Hmm hun har sovet fantastisk med manden ved sin side. Den mand som hun har elsket i så mange år. Den mand som er hendes soulmate. Hun rækker hånden ud mod sin højre side for at mærke om han ligger der endnu. Det gør han. Hun kravler tæt ind til ham for at mærke hans hud mod sin. Mærke varmen fra hans krop og dufte ham. Han dufter af varmen fra sengen og resterne af hans aftershave fra i går. Han bruger oftest Calvin Klein Eternity, og den hænger ved ham endnu.
   Han lægger armene omkring hende og trækker hende tættere på. Hun kan mærke at hans lem er hårdt mod hendes lår, og hun kan mærke at hun bliver varm og begyndende våd i skridtet. Hun får en ustyrlig træng til at mærke ham. Det er pudsigt som det altid sker - selv efter så mange år. Hun smiler for sig selv.
   Hun kravler ned under hans dyne og tager hans lem i munden. Uhmmm hun elsker smagen af ham. Hun sutter ham langsomt til at starte med, men bliver mere og mere ihærdig, og hun kan høre på hans vejrtrækning og mærke på hårdheden af hans lem at han kommer tættere og tættere på orgasme. Hun bliver selv mere og mere våd i skridtet af at mærke hans begær. Lige før han kommer i ekstase, stopper hun, kravler frem fra dynen og sætter sig på hans lem og rider ham langsomt med bløde bevægelser. Han griber om hendes hofter for at få hende til at stoppe. "Du er nødt til at stoppe lidt, ellers kommer jeg alt for hurtigt, og jeg vil nyde dig længere".
   Hun sidder stille, og han griber fat om hendes bryster. Nipper lidt i hendes brystvorter og skubber sig lidt op, så han kan tage hendes ene bryst i munden. Hun rider ham igen ved at skubbe sit bækken frem og tilbage. Han lægger hende om på ryggen i en hurtig bevægelse, stadigt med hans lem oppe i hende og bevæger sig ganske, ganske langsomt frem og tilbage.
   "Jeg vil mærke dig bagfra," siger hun med en stemme hæs af begær og vender sig om på alle fire. Han sætter sig bagved, stikker sit lem op i hende og tager hende hårdt mens han har et fast tag i hendes hofter. Pludseligt stopper han sine bevægelser, trækker sit lem ud af hende og drejer hende rundt på ryggen igen for at kravle ned mellem hendes ben og slikker hende med en grådighed der får hende til at stønne højt af begær og liderlighed. Hun forsøger at holde sin orgasme tilbage uden held og kommer med et lille skrig og en krop der sitrer i ekstase. Han kommer frem fra dynen, stikker sit lem op i hende og bevæger sig hurtigt frem og tilbage ind til han stønner højt i orgasme. Han vælter om på ryggen, og hun stryger ham blidt hen over maveskindet helt nederst lige over kønsbehåringen. Hun kan mærke hvordan hans mave trækker sig sammen fordi det kilder. Han ler højt og trækker sig ganske lidt til siden.

De ligger side om side på ryggen i deres store dobbeltseng og kigger ud over den smukkeste udsigt i hele verden. Det mener de begge. Det er deres yndlingssted - Vesterhavet. Det er blik i dag, og solen skinner fra en skyfri himmel.
   "Synes du ikke at det er pudsigt at jeg slet slet ikke kan få nok af dig efter så mange år? Jeg har hørt mange tale om hvordan deres sexliv nærmest går i stå når de kommer op i vores alderen."
   Han ler.
   "Jo det er faktisk lidt sjovt, men jeg har det fuldstændigt på samme måde. Jeg får helt vildt lyst til at kravle helt ind i dig. Men det må jeg jo nok opgive, selvom jeg forsøger og forsøger, så lykkes det aldrig helt."
   De griner højt sammen.
   "Vil du have en kop kaffe og en tur i spaen inden vi går en tur på stranden?"
   Hun ser på ham med kærlighed i blikket og nikker.
   "Ja tak, det vil jeg gerne. Laver du kaffe, så tænder jeg for vandet?"
   De står begge op, og han forsvinder nedenunder - som Gud har skabt ham, og hun trisser hen og tænder for vandet i spaen.
   Hun lader blikket vandrer over sin krop i spejlet. Det er tydeligt at hun ikke er nogen årsunge længere - snarere tvært imod, men de fleste mener at hun holder sig godt. Mange har svært ved at gætte hendes alder, og at hun i øvrigt har født seks børn. Hun ser det dog selv - den lidt for løse hud på maven, lår og bryster. Rynkerne er også blevet tydeligere de seneste par år. Hun roder lidt op i håret - der er endnu ingen grå hår at få øje på, men måske det er fordi at hun ser så dårligt. Hun smiler lidt for sig selv. Michael er i hvert fald godt tilfreds med hendes krop. Det er helt tydeligt. Det har han nu altid været og aldrig lagt skjul på. Han kan på det nærmeste næsten overfalde hende af begær hvis de har været væk fra hinanden et par dage.

Hun ser igen ud over havet. Det var en drøm der gik i opfyldelse da de byggede huset om så de fik første sal på med et stort vinduesparti i en halvcirkel ud mod havet. Det er her de har valgt at have deres soveværelse med spabadet så de kan vågne hver morgen og se havet så snart de slår øjnene op. Og så kan de også sidde i spaen både tidligt og sent og opleve naturens og årstidernes gang på havet. Hun kan til stadighed forundres over hvor blikstille Vesterhavet kan være på sådanne dage som i dag, og hvor smukt solens stråler spiller i vandet som næsten er helt turkis som ved Middelhavet. Hun kan se enkelte tankskibe og en færge langt ude i horisonten.
   Gad vide om der er mange på stranden i dag? Nå det finder de jo nok ud af når de om et par timer går deres vante tur på stranden. Det er blevet en tilbagevendende begivenhed når de begge er hjemme om morgenen - at de skal have en kop kaffe i spaen og derefter gå en tur på stranden. De går altid hånd i hånd som et nyforelsket par, stopper op med jævne mellemrum for at kysse og se hinanden dybt i øjnene eller fordybe sig i udsigten, beundrer marsvinene der leger, eller en fugl der dykker ned mod havets overflade for at fange en fisk.

Hun kan dufte kaffen nede fra køkkenet, og i det samme kommer Michael op ad trappen med en kop kaffe i hver hånd. Uhmmm hvor hun elsker ham! Hun bliver helt varm om hjertet, og det føles som om der slet ikke er plads nok i brystet til det. Hun smiler igen for sig selv. Ofte så slår hjertet et slag over bare af glæden over at se ham.
   Hun går hen til ham, tager den ene kop og kysser ham blidt på munden for derefter at hoppe op i spaen. Han sætter sin egen kop fra sig på kanten af spaen for at forsvinde ned af trappen igen. Hvad mon han skal? Hmm han vil nok bare hente sin morgenmad. Hun sidder med lukkede øjne og mærker det varme vand og boblerne mod sin hud. Så ser hun Michael for sit indre blik. Han holder sig fantastisk godt selvom han er ældre end hende. Han har stadigt en veltrænet, spændstig krop, men er blevet noget mere tyndhåret. På den måde er det faktisk utroligt at de nogensinde er fundet sammen igen. Hun har altid haft det anstrengt med skaldede mænd, men Michael havde selvfølgelig også hår på hovedet da de mødtes første gang. Og da hun for alvor blev forelsket i ham og udviklede kærlighed på et dybere plan til ham, så var det ligesom om hun ikke helt så det længere.
   Pludseligt mærker hun Michaels krop sænke sig ned i vandet ved siden af hende. Hun havde slet ikke hørt ham komme op ad trappen.
   "Hvad skulle du nedenunder?" spurgte hun stadigt med lukkede øjne.
   "Prøv at åbne øjnene," siger han med hans dybe stemme og kysser hende på kinden. Hun slår øjnene op og ser ind i hans blå øjne. Hans ansigt er helt tæt på hendes. Så tæt at de næsten støder næserne sammen. Hun smiler til ham og kysser ham lidenskabeligt på munden. Han rykker lidt væk fra hende så han kan komme til at række hende det han holder i den ene hånd - en aflang, smal pakke. Hun tager imod den og pakker den forsigtigt ud. Det er en smykkeæske. Hun kigger op på ham og smiler: "Hvorfor skal jeg nu have den?"
   "Åben den nu før du stiller alle de spørgsmål. Du er fuld af gode spørgsmål."
   Han ler.
   Inden i æsken ligger der det smukkeste armbåndsur besat med brillanter som hun nogensinde havde set. Da hun ser nærmere på det, kan hun se at det er et Rolexur. Hun får helt åndenød og tårer i øjnene.
   "Hvorfor?" spørger hun igen.
   "Fordi jeg elsker dig, og du er det bedste der nogensinde er sket i mit liv. Hvis vi ikke havde fundet sammen igen, så ved jeg slet ikke hvad der var blevet af mig".
   Nu triller glædestårerne ned ad hendes kinder, og hun kan slet ikke få et ord frem, men hun trykker sig ind til ham og får endeligt fremstammet et spagfærdigt: "Jeg elsker også dig."
   De sidder sådan lidt og nyder hinanden, vandet og boblerne i spaen mens de ser ud over havet.
   "Din kaffe bliver kold," siger han, "og du skal vel også snart have din morgenmad inden vi skal gå den tur. I øvrigt hvad er dine planer ellers for i dag? Har du noget spændende i ærmet?"
   "Jeg har planer om at jeg skal over i Harmonien og sige hej til personalet og beboerne. Vi skal se om de er klar til alt det der skal ske på lørdag, og om der er noget de skal have hjælp til inden. Vil du med, eller har du andre planer for dagen?"
   "Jeg vil gerne med. Måske er der noget jeg kan gøre klar allerede i dag."

Harmonien er et bosted som er bygget op i en cirkel hvor midten er alle fællesarealerne med køkken, vaskerum, stue, spisestue, værksteder og hyggekroge. Ud fra cirkelbygningen i midten er der bygget gange med lejligheder på. Hvis man ser byggeriet oppefra, så ligner det en sol med stråler. Farverne er varme, og der er store vinduer som bringer lyset ind i alle rum, og hvor der mange steder er udsigt til havet og naturen.
   Her bor unge og ældre dør om dør og lever sammen i et fantastisk samspil hvor hjælpsomhed og omsorg gennemsyrer hele atmosfæren.
   Beboerne har ikke så mange økonomiske ressourcer selv, så det er en fond som betaler de fleste af udgifterne. Beboerne betaler kun selv symbolske beløb til husleje, fællesudgifter og mad. Til gengæld går de som kan til hånde med fx at slå græs, lave mad og vaske op. Der er personale ansat til at sørge for det hele, men beboerne nyder at hjælpe til. Enkelte har brug for hjælp til personlig hygiejne og rengøring osv., så det er der også personale til.
   Harmonien drives af den fond som Naja startede fordi hun ønskede at gøre en forskel for mennesker som ikke var så heldigt stillede som hende selv med hensyn til ressourcer, mentalt overskud og opbakning. Både Michael og hun sidder stadigt i bestyrelsen, men på lørdag vil de overdrage deres bestyrelsesposter til to af deres børn Finn og Fiona som er deres fælles børn. Det er de to som har vist størst interesse for det arbejde der er med fonden og Harmonien.

Naja og Michael træder sammen ind ad døren til Harmonien. Både personale og beboere lyser op i varme smil og hilsner da de får øje på dem.
   "Hej Naja og Michael, kommer I for at få en kop kaffe?", siger Grethe som er daglig leder af stedet.
   "Ja tak, det vil vi gerne. Vi vil også tale med jer om hvor langt I er med forberedelserne til på lørdag, og om der er noget vi skal hjælpe med," svarer Naja.
   De sætter sig alle tre ned ved det store runde bord i spisestuen. Det er her alle beboerne spiser deres måltider - unge som gamle.

Der er en fantastisk stemning i Harmonien og som navnet siger er der harmoni mellem alle dem der kommer i huset. De unge hjælper de ældre med computere, tunge løft, indkøb osv. Og de ældre hjælper de unge med lektier, fortæller historier og anekdoter fra en svunden tid. Ofte sidder der flere grupper i alle aldre og spiller kort eller brætspil. Der er altid latter at høre et eller andet sted i huset.
   De fleste af de unge går i skole eller er i lære, og de ældre er pensionister som ville være ensomme hvis de boede alene. Flere af dem har ikke familie eller meget lidt familie, så der er Harmoniens beboere deres familier.
   Spørger du personalet har de det faktisk på samme måde.
   Mange har tidligere arbejdet på offentlige institutioner hvor arbejdspresset er tiltagende hårdt, mange bliver ramt af stress og der er ikke tid til ordentlig service til borgerne.
   Det var derfor Naja i sin tid startede stedet. Hun syntes at det var rystende at service, livskvalitet og omsorg kun var for dem med penge på kistebunden. Alle andre boede som på fabrikker hvor pleje og omsorg foregik på samlebånd, og det er sikkert ikke blevet bedre siden. Samtidigt mente hun at personalet skulle behandles ordentligt og have ordentlige løn- og arbejdsforhold.
   Retfærdighed og ordentlighed er vigtige værdier for Naja. Sammen med integritet, respekt, ærlighed og anerkendelse.
   Derfor har hun også planlagt en særlig anerkendelse af personalet på lørdag hvor de skal fejre jubilæum for Harmonien.
   Det bliver et arrangement der varer hele dagen. Først brunch med beboere, pårørende og personale med deres familier hvor borgmesteren kommer og holder tale.
   Senere bliver de alle sammen hentet af limousiner og kørt til den bedste restaurant i området hvor de skal spise en lækker middag med skønne vine. Hun har bestilt den menu som de kalder "Fuld skrue" bestående af:
   • Discovery æbler og hæg
   • Torsk med persille og skagensrejer
   • Tomat med verbena og hyldeblomst
   • Helleflynder grillet på ben med svampebouillon
   • Glad lam med kål og løvstikke
   • Solbær/hindbær granite med mælkeis og skovens syre.

Dertil skal de drikke champagne, 5 glas udsøgt vin som er tilpasset retterne.
   Hun håber at alle vil synes om maden og vinen. Hun ved at køkkenet på restauranten vil gøre en særlig indsats for at det bliver en fantastisk oplevelse for alle.
   Hun og Michael deltager i hele arrangementet og deres børn med deres familier kommer senere, så de alle kan være med til middagen om aftenen.
   Hun har også inviteret de ti unge mennesker med deres familier som skal modtage et legat på 50.000 kr. hver fra fonden denne aften. Legaterne uddeles hvert år til ti unge som arbejder på at nå deres største drømme. I år har kriterierne for uddelingen været at ville gøre en forskel for mennesker og/eller naturen ude i verden fx vil én af modtagerne rejse til Indonesien for at samle affald. Én anden indsamler cykler i Danmark, sætter dem i stand og sender dem til 3. verdenslande hvor de kan komme andre til gavn.
   Det er også om aftenen at hun vil anerkende personalet med en tale og en rejse til sydens sol i form af et rejsegavekort til dem hver på 30.000 kr. Hun har skrevet på talen i flere uger, men den er også blevet god, synes hun. Det bliver spændende om hun kan holde tårerne tilbage når hun skal holde den. Hun bliver altid så rørt når hun skal holde taler som betyder noget for hende. Og det gør denne. Hun er dybt taknemmelig for den store indsats personalet gør i Harmonien for at få tingene til at glide smertefrit og for at give beboerne den bedste hverdag med gode oplevelser og nærhed.

"Tak for kaffe Grethe. Hvis du er sikker på at der ikke er noget vi skal hjælpe med, så vil vi gå over til os selv igen. Men du ringer bare hvis der er det mindste. Vi har sat dagene af til forberedelserne til på lørdag."
   "Det skal jeg nok Naja. Åh for resten Michael, kan jeg få dig til at køre omkring byggemarkedet og hente de udendørslanterner jeg har bestilt?"
   "Ja selvfølgelig Grethe. Er der andet jeg skal have med på vejen?"
   "Nej, det tror jeg ikke, men hvis jeg kommer i tanke om noget, så ringer jeg."
   Naja og Michael går ned ad vejen til deres eget hus. De er nærmeste nabo til Harmonien, og deres hjem er åbent for alle fra Harmonien hvis de ellers er hjemme. Det er næsten dagligt at der kommer nogen forbi for at sige hej og få en kop kaffe, eller at en af de unge kommer for at blive coachet. Det har været en af Najas opgaver siden Harmonien startede. Da hun ikke kan deltage i plejen, så har hun hjulpet til med andre praktiske ting og coaching ved siden af at hun har drevet sin virksomhed. Michael har gjort det samme når han ellers har haft tid fra sit travle job hvor han også har haft megen rejseaktivitet. Nu er han gået på pension, men han arbejder ikke mindre af den grund.
   Huset de bor i, har været i Michaels familie i mange år, og de brugte det som sommerhus, men Naja har altid drømt om at overtage det for at bygge det om, så den fantastiske udsigt kom mere ind i huset, og samtidigt udnytte den store grund til at bygge Harmonien.
   Hun var faktisk ved at købe det da Michaels far døde, men børnene ønskede at det skulle blive i familien, og derfor købte Michael det selv. Dengang troede hun at drømmen var tabt fordi de ikke var kærester længere, så hun havde indstillet sig på at skulle finde en anden grund til Harmonien, men så fandt de sammen igen, og heldigvis var Michael med på ideen, så nu er drømmen alligevel gået i opfyldelse. Sjovt som tingene flasker sig, selv når man tror mindst på det.

"Skal vi gå ind tur ned i byen og spise frokost?" "Det lyder som en god idé. Jeg kunne faktisk godt spise en portion muslinger og drikke et glas vin til. Så kan vi også lige gå forbi galleriet og se om de har fået noget nyt og spændende kunst."
   "Du er ikke til at styre med den kunst. Vi har snart ikke plads til mere synes du?" Michael ryster på hovedet og klukker.
   "Jeg kan altid finde plads til mere kunst. Om ikke andet så på Harmonien. Det er godt for sjælen at have noget smukt at se på."
   "Jeg ved det godt, og det plejer også at være gode investeringer du gør."
   "For mig er det ikke så vigtigt med investeringen, men jeg skal synes at det er smukt, men du kan jo vælge noget denne gang hvis det er."
   Hun smiler til ham med et glimt i øjet. Hun ved godt at det nok ikke bliver sådan, for han er nærig når det kommer til at købe sådan noget. Han er ellers absolut ikke nærig med noget som helst, men han vil hellere bruge penge på børn og børnebørn end på sig selv. Det er endda sjældent at han køber tøj til sig selv selvom de ikke skal bekymre sig om penge.
   De sidder uden for i solen og spiser deres frokost. Det er så hyggeligt at sidde og se på alle de mennesker der besøger byen om sommeren. Indbyggertallet bliver mere end fordoblet i sommersæsonen. Folk kommer fra hele verden, men hovedparten af turisterne kommer fra Norge, Sverige og Tyskland.
   "Er de gode dine muslinger?"
   "Ja som altid super gode. Hvad med din mad? Smager den godt?"
   "Ja det gør den, men jeg kan nu bedre lide den måde du laver stjerneskud på. Vil du have et glas hvidvin mere eller bare have kaffe?"
   "Jeg vil gerne have et glas vin mere. Denne Chardonnay smager fantastisk, og kaffen er bedre hjemme hos os selv."
   Han griner: "Ja det vidste jeg at du ville sige."
   Hun bøjer sig frem mod ham for at kysse ham på munden.
   "Ved du godt at jeg elsker dig?"
   "Hvad elsker du ved mig?"
   "Det hele! Dine smukke øjne, dine blide hænder, din tålmodighed med mine idéer. Jeg elsker at tulre med dig hver dag, at vågne med dig om morgenen og at falde i søvn med dig om aftenen. Jeg elsker de ting vi laver sammen, og at vi kan gøre det. Jeg elsker vores rejser - både alene og sammen med børnene. Jeg elsker din ømhed, din varme og dit store hjerte for andre mennesker. Ja selv dine grimme tæer elsker jeg."
   Hun slår en kæmpe latter op, og han stemmer i. De har moret sig kosteligt over hans tæer i alt den tid de har kendt hinanden.
   "Ja, de er formet efter et par Hummel-fodboldstøvler årgang 1986," siger han med et smil.

Vækkeuret ringer. Det er sjældent at de behøver at have en alarm for at stå op. De fleste dage kan de sove til de er færdige med at sove og har sovet nok, men i dag har de noget de skal nå til en bestemt tid.
   Det er lørdag og den store dag for Harmonien.
   Naja har en aftale med frisøren tidligt, og hun skal nå sine daglige rutiner inden.
   Morgenkaffe i spaen og gåtur på standen med Michael, sin meditation for indre fred og sidst skrive sine tanker for dagen. Derefter er der turen til frisøren. Michael har lovet at hente den aftenkjole hun skal have på til middagen på renseriet mens hun er hos frisøren. Han skal også hente sit eget tøj og gøre sig klar til dagens arrangement. Hun ved at han kommer til at se forrygende ud i hans lysegrå jakkesæt.
   Hun er spændt på dagen og har sommerfugle i maven selvom hun ved at alt nok skal gå godt. Der er styr på det hele, men alligevel flagrer sommerfuglene rundt. Det er en stor dag - kulminationen på mange års hårdt arbejde. Man skulle tro at kulminationen ville have været da hun startede fonden og Harmonien, men det er faktisk dagen i dag hvor hun skal overdrage det fremtidige arbejde - hendes livsværk - til Fiona og Finn. Hun er spændt på hvordan det vil gå. Hun har tillid til at de to nok skal klare det godt, men alligevel. Hun skal slippe tøjlerne til en drøm som hun har arbejdet på i så mange år.
   På den ene side glæder hun sig, og på den anden side er det vildt vemodigt. Hun glæder sig fordi hun og Michael får mere tid sammen til at rejse, dase, drømme, elske, læse, vandre osv., men hun er også vemodig fordi hun ved at hun er nødt til at komme mindre i Harmonien i en periode så Fiona og Finn får ro til at sætte deres præg på det hele. Hun kommer til at savne det. Særligt samarbejdet med Grethe og resten af personalet omkring driften af Harmonien. Fremover når hun kommer der, bliver det som gæst. Og det skal hun helt sikkert lige vænne sig til. Heldigvis fortsætter hun med coaching af de unge, men det bliver ikke ret tit i Harmonien. Oftest coacher hun hjemme hos sig selv i det værelse som hun har indrettet til formålet.

Naja og Michael har valgt at køre hen til Harmonien i deres Mercedes SLK med taget rullet ned. Det er måske lidt skørt at køre det korte stykke - særligt fordi vejret er fantastisk, men de har lovet et par af de unge mennesker at de må køre en tur i bilen efter brunchen. Det er et helt utroligt syn der møder dem foran hoveddøren. Personalet har været i gang med at pynte op, og det starter allerede ved hoveddøren hvor de har lavet en æresport med de smukkeste blomster i røde, hvide og blå nuancer og stillet lanterner med levende lys. Farverne går igen indenfor. Lange borde smykket med blomster, lys og servietter. I den ene side er der stillet en buffet op med store fade hvor der er alverdens forskellige lækkerier som personalet helt sikkert selv har lavet i dagens anledning. Der er alt fra lækkert hjemmebagt brød, forskellige oste, pålæg, kager og frugt til friskpresset juice, hjemmelavet saft og marmelade. De har virkelig overgået sig selv denne gang. Hold da fast!
   Grethe kommer dem i møde.
   "Nå, hvad synes I?", spørger hun.
   "Jeg er helt mundlam," siger de i munden af hinanden. "Hvordan har I nået alt det?"
   "Vi har fået hjælp fra både de unge i huset, pårørende og nogle af naboerne."
   "Hvordan kan vi overhovedet takker jer alle?"
   "Det har I allerede gjort ved at være jer."
   Naja giver Grethe et kæmpe kram.
   "Tusind tak Grethe, men det er mig som takker for jeres kæmpe indsats i hverdagen og med dette arrangement, og så har I lavet så meget af arbejdet selv. I kunne jo bare have betalt nogen for det som vi talte om."
   "Vi har nydt at gøre det sammen."
   Lidt efter begynder alle gæsterne at komme og sætter sig til bordene. Borgmesteren kommer også med sin kone. Grethe tager imod dem som den perfekte værtinde hun er. Naja og Michael hilser også på og sætter sig sammen med dem ved et af bordene. De falder hurtigt i snak om alt muligt. Det er et behageligt par, borgmesteren og hans kone. Hun håber at de vil få en dejlig dag i Harmonien, så de får en fornemmelse af hvad det er for et sted. Det er første gang at de er her. Det er kun nogle få måneder siden at han blev valgt som borgmester, så det hele er nyt for dem. Naja er spændt på hans tale.
   Alle er kommet og har fundet en plads. Grethe byder velkommen og giver ordet til en af de unge kvinder som kun har boet i Harmonien i ganske kort tid.
   Hun fremsiger et digt hun selv har skrevet:

Det nye liv

Vågn op til en ny dag!
   Natten har været lang og mørk,
   men en ny dag sender sit lys og varme solstråler gennem gardinets tynde stof.

Vågn op til et nyt forår!
   Vinteren har været lang og mørk,
   men et nyt forår sender sine dufte og lyde gennem luftens sidste kuldegys.

Vågn op til et nyt kapitel!
   Refleksionerne og eftertankerne har været mange og givende,
   men et nyt kapitel sender udvikling og udfordringer som næring til livet - det nye liv!


Da hun er færdig, kan man høre en knappenål falde til jorden. Og så bryder klapsalverne ud. De vil næsten ingen ende tage. Det kommer fuldstændigt bag på alle at den unge kvinde står frem på den måde. Hun har været stille og forsagt siden hun flyttede ind. Og der stod hun bare i hele sit lys. Hvor var det smukt. Naja bliver varm om hjertet. Hvor er det stort. Det er måske ikke det smukkeste digt, men det var tydeligt for alle at det kom fra hjertet, og at den unge kvinde virkelig følte det hun havde skrevet - at hun var kommet ud af mørket og havde fået en ny chance.
   Hun giver Michaels hånd et lille klem under bordet. Hun kan ikke helt huske den unge kvindes historie, men hun ved at begge forældrene blev dræbt i en trafikulykke for et par år siden.
   Hun går op til den unge kvinde og giver hende et stort kram.
   "Hvor var det smukt. Du er bare så sej. Jeg er SÅ stolt af dig."

Så er det borgmesterens tur. Han taler om hvor meget Harmonien betyder for området, og hvor glade virksomhederne er for samarbejdet med de unge og personalet. Han takker Naja og Michael for at de har gjort Najas drøm til virkelighed, så de kunne starte Harmonien. Hun må knibe en tåre, så rørt bliver hun. Tænk sig at det har betydet så meget for samfundet omkring Harmonien. Det havde hun slet ikke forestillet sig. Hun gjorde det jo i bund og grund mest for sin egen skyld - for at opfylde den brændende drøm om at gøre en forskel hun havde inden i sig og for at vise skeptikerne at hun kunne.
   Der bliver holdt flere taler. Michael holder også én. De har helt bevidst fordelt det sådan imellem sig. Han holder en tale under brunchen som er den mere formelle del af arrangementet, og hun holder en tale under middagen i aften hvor det er en hyldest til personalet og legatmodtagerne. Mange ville måske forvente at det var hende som holdt talen, men hun er faktisk ikke meget for alt den opmærksomhed. Det har hun aldrig været. De som kender hende, ved at hun er meget introvert, og kun stiller sig op i større forsamlinger når det er absolut nødvendigt. Desuden har Michael været en ligeså stor del af Harmonien som hun selvom det oprindeligt ikke var hans drøm, men fordi han elsker hende, så har han udlevet drømmen sammen med hende. Det er hun ham dybt taknemmelig for. Heldigvis har de været enige om at man ikke skal holde hinanden tilbage i et parforhold, men understøtte at man hver især går efter det man drømmer om. Det skal der være plads og frihed til i et parforhold, og det har de haft. Det har ikke altid været let når de har villet noget forskelligt som også nogle gange har gjort at de ikke har kunnet være sammen, men det har været vigtigt for dem begge at gøre det.

Klokken er atten, og de står alle sammen uden for Harmonien. Der triller fem hvide limousiner op foran hovedindgangen. Beboerne gør store øjne. Det er første gang at de skal køre i sådan nogle flotte biler. Chaufførerne åbner dørene for gæsterne. På vej ind ad døren får de stukket et glas champagne i hånden. Alle Naja og Michaels børn med familier er også kommet. De kører ikke med i limousinerne, men kører i deres egne biler. Limousinerne er forbeholdt beboere, pårørende og personalet fra Harmonien.
   De ankommer til restauranten hvor der virkelig er gjort noget ud af udsmykningen. Der er dækket op ved de små borde, så alle gæsterne sidder med udsigt til havet. Det er godt det er om sommeren at Harmonien har jubilæum, for restauranten holder lukket fra oktober til april fordi det er for dyrt at varme op. Naja havde ikke anet hvor de ellers skulle have holdt middagen. Det er en utrolig smuk sommeraften. Havet er igen i aften blikstille, og solen er langsomt begyndt sin nedstigning i havet. Det varer lidt endnu før man kan sige at det er den egentlige solnedgang, men det kommer, og de sidder alle med udsigten til den.
   Da alle har fundet deres pladser, og tjenerne har fået hældt champagne op til alle, slår hun på glasset for at byde velkommen. De er de eneste i restauranten i aften fordi de er så mange, så de kan sagtens holde taler osv. uden at forstyrre andre gæster. Bagefter kommer køkkenchefen og fortæller om menuen og vinene. Han byder også velkommen på vegne af personalet i restauranten.

Hele aftenen forløber bedre end forventet. Alle er i højt humør, og der er en afslappet stemning. Najas to taler - den for legatmodtagerne og den for personalet - er på den ene side humoristisk og let, på den anden side dybt følt og hjertevarm. Hun takker hvert personale personligt og giver dem et kæmpe kram da de kommer op til hende hver især for at hente deres rejsegavekort.
   Hun er selv rørt til tårer flere gange over alle de rosende ord som hun og Michael få fra pårørende, beboere og personale som på skift rejser sig for at udtrykke deres taknemmelighed og anerkendelse for det store arbejde de begge har gjort.
   Tiden nærmer sig hvor de skal have dessert, og hun har besluttet at det er her at stafetten skal gives videre til Fiona og Finn. Hun slår på sit glas, og der bliver helt stille i lokalet da gæsterne ser at det er hende der rejser sig fra stolen igen.
   Der bliver hvisket rundt om ved bordene: "Hvad mon nu? Er der flere som skal have gaver?"
   Der er ingen ud over hende, Michael, Fiona og Finn der ved at Naja og Michael netop denne aften træder tilbage fra deres bestyrelsesposter.
   Hun rømmer sig: "Det har været en fantastisk dag og aften. Ja, et helt fantastisk kapitel med Harmonien og alle jer som er så stor en del af stedet og området, men nu er det også tiden til at et kapitel afsluttes for at et nyt kan begynde.
   Det er nu lidt underligt at tænke på at en faglighed som har været en stor del af mit arbejdsliv nu, ikke længere skal være den fremtrædende, men det bliver da sjovt og spændende med det nye kapitel.
   Jeg glæder mig til alt det nye der skal ske, og samtidigt er det også med meget vemod at Michael og jeg overdrager vores bestyrelsesposter til yngre kræfter - Fiona og Finn som I alle kender og som har været en næsten ligeså stor del af Harmonien som os. Vi håber at I tager ligeså godt imod dem som I har gjort med os.
   Jeg har mødt mange søde, sjove og interessante mennesker i det gamle kapitel - dem takker jeg for at jeg har lært dem at kende.
   Nogle fortsætter som personligheder i det kommende kapitel mens andre er kommet og gået.
   Alle har dog lært mig meget og været med til at skabe en del af min "livets bog" - altså mig.
   Sikke alt den tid jeg får.
   Så kan der måske blive bedre tid til alt det som jeg altid gerne har villet gøre mere af som fx at male og skrive, være sammen med børnebørnene og rejser med min elskede (hun ser kærligt på Michael) Det bliver spændende!
   Jeg håber at I stadigt vil komme forbi vores hjem for at få en sludder eller en kop kaffe eller en coaching som jeg fortsætter med så længe jeg kan, og I gider bruge mig. I er alle sammen højt elsket og værdsatte. I vil altid være i vores hjerter. Tusind tak fordi I er jer!"
   Hun går hen og stiller sig bagved Fiona og Finn. De har endnu ikke hverken ægtefælle eller børn nogen af dem, så de sidder ved siden af hinanden denne aften.
   "Kære I 2 skønne unge mennesker. I har vidst det et stykke tid og har båret på denne store hemmelighed sammen med jeres far og jeg. I aften er det endeligt at vi kan gøre det officielt at I sammen skal drive fonden og Harmonien videre sammen med alle de pragtfulde mennesker der er her i restauranten. Far og jeg er så stolte af at I vil tage over efter os og føre min livsdrøm videre. Som jeg sagde før, så ved vi at I sagtens kan klare det, men vi vil alligevel gerne tilbyde vores hjælp hvis I får brug for den. Om ikke andet så bare for at vende tanker eller lignende. I vil desuden også have stor hjælp i Grethe og resten af bestyrelsen. Jeg vil nu helt symbolsk overrække jer nøglerne til Harmonien og ønsker jer held og lykke og god arbejdslyst. Må den ro og harmoni der er i Harmonien fortsætte sammen med jer."
   Hun rækker dem nøglerne, og der bliver taget billeder til avisen. Naja har sørget for sammen med borgmesteren at der bliver bragt en artikel om Harmonien på mandag både i den lokale avis og i Jyske Vestkysten. De tænkte at det ville være en god anledning til at promovere Harmoniens store arbejde.

Det er søndag morgen, og Naja sidder i sit fredfyldte værelse. Det er her hun mediterer og finder indre fred mindst en gang om dagen - oftest flere gange dagligt. Hun bruger også rummet når hun har coachingsessions med mennesker som har brug for at finde deres egen vej i livet.
   Hun har indrettet det rigtig fint, synes hun selv. Der er to gode lænestole med bløde puder, et lille tæppe på gulvet, et lille rundt turkisfarvet glasbord og smukke billeder på væggene - både hendes egne, men også et par stykker af Jesper Liengaard. Hun er helt vild med Jesper Liengaards kunst. Hans personer minder meget om Kvium, men hvor Kviums er dystre og melankolske, er Jespers mere humoristiske. Rummet er indrettet så der kommer mest muligt lys ind med store vinduer ud mod havet. Det giver ro og indre fred for de fleste at sidder her og se ud over havet.

"Jeg hjælper millioner af mennesker til et sundere, rigere og bedre liv.
   Jeg gør det med integritet, respekt, anerkendelse, ærlighed og kærlighed.
   Jeg skaber gode og inspirerende relationer med mennesker omkring mig.
   Jeg har lykke, kærlighed og økonomisk frihed i overflod.
   Jeg lever i harmoni med universet."


Naja gentager det igen og igen for sig selv. Det er hendes mantra og har været det i mange år. Hun tror på at vores tanker skaber vores følelser som skaber vores handlinger. Derfor har hun sagt dette mantra for sig selv igen og igen, og hun tror på at det er en af grundene til at hendes liv har formet sig som hun dårligt har turdet drømme om.
   Mantraet ER hendes liv. Det hele er gået i opfyldelse. Hun får tårer i øjnene ved at tænke på det og føler en stor varme og ydmyghed i hjertet. Hun har så meget at være taknemmelig for i sit liv og oplever stor indre fred og harmoni - både i hendes ægteskab med Michael, i relationerne til deres børn og børnebørn, venner og familie og i hendes arbejdsliv. De har fået skabt en rigtig fin balance og samspil mellem det hele, og det er netop det der er harmonien!
   Tænk sig, hvem skulle have troet det med hendes opvækst og baggrund.
Forfatterbemærkninger
Dette er første kapitel af en ufærdig roman.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 29/12-2019 14:39 af Pia Kaalund og er kategoriseret under Romaner.
Teksten er på 6397 ord og lix-tallet er 30.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.