Glimtvis lukker du mig ind
Som svage lysstråler i dit iturevne sind
I skønne minutter er vi far og datter
Indtil mørket dit sind igen omfatter
Havde jeg dog blot krammet dig
Mens du måske stadig huskede mig
Piner mig at skulle dig forlade
Når du lige har villet give mig et par flade
Du havde glemt, hvem jeg var
Og ihvertfald ikke var min far
Det er svært at være din datter
Når du mig oftest erstatter
Jeg savner dit friske sind
Imens jeg aer din bløde kind
Min før så stærke far
Jeg elsker dig NU
Og for hvem du var!