Så er der gilde på Bifrost
Bandet spiller Herfra Hvor Vi Stadig Står
Foie Gras, Grand Cry og spredte lår
Nogle med åreknuder og ar
En del med sprængte blodkar
En rendezvous som eskapisme
Med et håb om deja vu som den nye isme
Hun hvisker kælent, vi lever kun en gang, så vidt jeg husker
Så lusker hun hjem til familien og må lide den tort
Det tabte paradis toner til en klang mørkere end sort
Omk : Alle har set lyset
En tone mørkere end sort
Hvis vi blot ser kort,
Og sætter kikkerten for det blinde øje
Bliver det hele lettere at fordøje
Vi fejer det ind under jerntæppet, men ikke for egen dør
Angsten for at det hele ikke er som det var før
Medens harperne og første violinen spiller en tone mørkere end sort
Så er der rave i natten
De lever op til deres egne ikoner
De udstillede sig i blamerende positioner
Der er intet mennesket ikke kan
Skønt hun novice og han lægmand
Opportunisten mener mere form end indhold
Postulere i masse psykosens sold
Eksponeringens lethed kalder
Spændstige kroppe og et skørt der er kort
Uskylden på tv ryster sine balder i en tone mørkere end sort
Så er der tjeneste for gud
Helt derude hvor fædrelandet vender
Hvor man kan strække sine øjne og se langt
Hvor der kan være klaustrofobisk trangt
Helvedesprædikanten himler og bandlyser
En menighed der tier og gyser
Her får de evigt liv, for en kort stund
Er der et liv før døden, eller vil det være et fund
Herude hvor livet kan være sejt og hårdt
Mørkets prædikanterne ser lyset og messer i en tone mørkere end sort