Jeg vågner i panik,
Vågner af den døs mit sind har bragt mig i.
Med magt vikler jeg mig ud af dynens favntag.
Jeg må op.
Mine ben ryster.
En knude i mit bryst,
Vejrtrækning der aldrig helt når målet.
Jeg må ud.
Solen skinner.
Varmen danser på min hud.
En lille gnist, et øjebliks fred.
Fred fra sengen der kalder,
kræver, frister.