Jeg er et produkt af dine lænder.
Sået i min moders skød.
Vi er ikke de bedste venner
og inden længe er du død.
Fortid, nutid og fremtid.
Hvem kan om livet dømme.?
Du var mærket af din tid
og lod kun begæret strømme.
Faderlig omsorg og kærlighed,
fandt ikke vej til dit hjerte.
Beruset af din nærighed,
lod du alle sanser hærde..
Følelser og andet pladder
blev dybt begravet i dit indre.
Mens drama og familie sladder,
fik dit legeme til at tindre.
Pakket ind i ensomhedens palads,
sidder du uberørt tilbage.
Skrøbelig som det tyndeste glas,
nyder du de sidste dage.
Jeg sidder her med sorg og savn
og drømmer om det, der ku være.
Du gav mig dna og navn,
men kunne ikke min fader være.