Når jeg ser en stjerne i det fjerne
så kunne jeg ønske mig
At jeg havde en livets lanterne
som kunne lyse på min vej
For når jeg ser på en skyfri himmel
som lyser ren, klar og blå
Så bliver jeg konfus, ør og svimmel
fordi jeg ikke kan den nå.
Det var dér i himlen at drømmen lå
Den som fylder mit indre
Men drømme kan man aldrig stole på
Da de kun livet forhindre.
Og mine drømme rækker længere
end til det som øjet ser.
Selvom livet ej bliver nemmere
når man ikke ved hvad der sker.
Hvis jeg rejser en tur til mit indre
og møder mit nøgne jeg.
Så kan du se mine øjne tindre
over at gå drømmenes vej.
Så hver gang jeg bliver fjern i blikket.
Så vent med at vække mig.
Det er fordi jeg har trukket stikket
og drømmer om en anden vej.