der er blodspor på læderstolen
og du spørger hvad der er sket
"jeg fyldte 11" svarer jeg
det er nogle år siden
men jeg har stadig kramper
jeg ser mig selv udefra
som et lyshåret barn der bliver båret af bølgerne på balka strand
jeg ved ikke hvordan jeg var som lille
årene der gik, eksisterer kun i mine forældres historier
og små glimt af min barndom ligger gemt på det gamle videokamera
Gid jeg var der nu
inde i optagelserne
Gid jeg kunne side på farfars skød juleaften igen
eller få pixiebøgerne læst højt af farmor
vi kunne lege frisør
eller købmand
eller ødelægge plastikskålene ved at vandre på dem i jorden er giftig
men det er væk nu
Gid jeg badede i saltvandet nu
jeg elsker koldt vand
månen mørket mod min nøgenhed
mit hjerte ligger på ønskeøen
mens skorperne er spredt i storbyen
Gid jeg drak øl og grinede med mine venner nu
jeg savner mine venner
og tænker på, om jeg en dag kun vil huske min ungdom gennem deres fortællinger
og tænker på, om de mon er lette at erstatte
ikke fordi jeg har lyst
men jeg har heller ikke mødt andre end dem
så hvad nu hvis
jeg fik muligheden?
er jeg et dårligt menneske, når jeg tænker dét?
jeg tror, jeg er nem at erstatte
jeg er typen man glemmer
;indtil jeg kaster med blod