Endnu en grå dag rinder ud
for at blive udskiftet med endnu en
grå, grå, grå
alt føles gråt lige nu
folk med visirer og mundbind
møder en på gaden i toget og på arbejdet
det er skrammende
og jeg tænker
er denne verden virkelig vores
hvor er latteren og glæden gået hen?
Venner kommer på besøg
sidder i behørlig 2 meter fra hinanden
fuld af angst og afstand
jeg får lyst til at skrige
eller bare grave mig ned
til det hele er overstået
og pandemien rinder ud.