3Koden
Jeg er låst inde, jeg er fanget og har været det i snart tre time... [...]
Noveller
6 måneder, 26 dage siden

Puls: 4,1

Publiceret: 0
Afgivet: 0
Modtaget: 0
Maria Holde (f. 2005)
Jeg er låst inde, jeg er fanget og har været det i snart tre timer. Normalt indtaster jeg bare min kode og så låser min dør op, men da jeg prøvede det i morges viste panelet, at koden til låsen var forkert. Jeg har prøvet med alle de koder jeg har haft i årenes løb, men ingen af dem virker. Vi skifter kode hver tredje måned, for at øge sikkerheden. Jeg har hørt folk der har skulle klare den her test, fortælle at man er fanget i sit eget rum, men andet har jeg ikke hørt. For når man har klaret prøven, er det forbudt at snakke om, hvordan man er kommet ud. Man bliver straffet for at tale om det, men ingen ved hvad straffen er.
   Jeg kan gennem mit vindue se de andre elever gå forbi ude på gangen. De kan ikke se mig, sådan er vores vinduer designet. Jeg kigger rundt i værelset, det er ikke ret stort. Jeg kigger først på min seng, der står op ad væggen modsat døren, og vinduet ud mod gangen. Hylden der hænger over sengen, er tom. Jeg kigger til højre for min seng, hvor min lænestol står vendt ud mod gården. Jeg får øje på noget gennem vinduet, så jeg går hen for at kigge nærmere på det, og dér i det fjerne er der en hvid skulptur der ikke plejer at være der. Det forestiller et tretal, og jeg ved med det samme at det er et tal i koden til døren, det kan ikke være andet, så jeg skynder mig at finde et papir, hvorpå jeg kan skrive det ned. Efter jeg har skrevet det ned, vender jeg mig, så jeg står med ryggen mod vinduet. Jeg kigger over mod badeværelsesdøren, jeg har kigget alle andre steder i rummet, end ude på badeværelset, så jeg går derud og kigger, men alt er som det plejer.
   Der er nu gået seks timer, og jeg har kun fundet et tal. Jeg har travlt men i det mindste ved jeg nu hvad jeg skal kigge efter. Idet jeg igen kigger rundt i mit værelse, lander mit blik på vinduet ud mod gangen. Det er heldigt, da jeg denne gang får øje på noget i øverste højre hjørne. Det er et meget lille ettal, så jeg tager mit papir fra tidligere frem og skriver det ved siden af tretallet. Endelig går det fremad, selvom jeg ikke ved hvor jeg skal lede nu, så jeg kigger rundt i håb om at finde de andre tal, men kan ikke umiddelbart se nogen. Det slog mig derfor ganske pludseligt at en af mine veninder havde fortalt mig, at tallene dukker op parvis, så når man har fundet et tal, dukker et andet op umiddelbart efter, og at tallene i et talpar skal stå i den rækkefølge man finder dem. Det er dog tilfældigt hvilke talpar man finder først. Det er derfor jeg ikke havde set tallet i vinduet tidligere, det var der ikke på det tidspunkt. Jeg overvejer hvilke tal jeg har fundet, og hvor de næste kan være.
   Kort tid efter jeg har fundet det andet tal, kommer der en bakke ind på mit værelse med noget mad på. Jeg har haft for travlt med at lede efter spor til at tænke på mad, men nu hvor jeg har fået noget, kan jeg mærke at jeg er meget sulten. Jeg skynder mig at spise min mad, så jeg kan komme videre med at lede efter numre, men det sker ikke, for når jeg er færdig med at spise, lægger jeg mærke til at der står noget i bunden af tallerkenen. For at kunne se hvad det er, går jeg ud på badeværelset for at vaske madresterne af, og ser at det er et sekstal jeg kunne skimte. Jeg har nu fundet tre tal, så nu er der fem tal igen og omkring seksten timer tilbage til at finde dem. Jeg tænker på det med at finde tallene i par, og vælger derfor at kigge videre ude på badeværelset, da det var der jeg sidst fandt et tal. Idet jeg tænker tanken til ende får jeg øje på, at der i sæbebaren er indgraveret endnu et sekstal.
   Det er mange timer siden jeg fandt det sidste tal. Jeg kigger op på min timer der hænger over døren, den viser at jeg har ni timer igen til at finde de resterende tal. I den tid der er gået, siden jeg fik min mad, har jeg ikke lavet andet end at kigge rundt i mit værelse, og ud ad vinduet ud mod gården. Det har indtil nu ikke ført mig til flere tal, men jeg har ikke givet op, jeg skal ud herfra i dag.
   I løbet af de næste otte timer, finder jeg de tal jeg mangler. Endelig kan jeg komme ud. Jeg ser på timeren, den viser jeg har tyve minutter igen, jeg tænker det er masser af tid, og tager mig derfor god tid, med at skrive tallene ind i den rækkefølge jeg har fundet dem, men låsen viser den indtastede kode er forkert. Hvordan kan det være forkert?! Jeg er ved at gå i panik, da det går op for mig, at jeg kan have fundet tallene i hvilken som helst rækkefølge, og at det kun er parrene jeg er sikker på. Der er ikke meget tid tilbage, til at prøve de kombinationer, der er med de tal jeg har. Måske kommer jeg ikke ud i tide.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 25/03-2021 09:23 af Maria Holde (Maria H. Hansen) og er kategoriseret under Noveller.
Teksten er på 914 ord og lix-tallet er 29.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.