Mine tanker går tilbage i tiden
fyldt op af en nostalgisk viden.
Jeg tænker på det der var
Og om jeg kan finde svar.
Men det der var, er ikke mere
Dengang var vi mange flere.
Det meste af min familie er blevet til støv
De ligger gemt under muld og løv
Der er ikke mange tilbage
Og der bliver færre i resten af mine dage
Kun mine efterkommere deler mit blod
De andre rejste bort og mig forlod.
måske ser jeg dem igen en dag
Måske kan vi mødes i festligt lag.
Måske kan vi en dag give hinanden kram,
Men så skal de først fra graven komme frem.