William græd hjerteskærende. Han havde netop tømt sin sparegris og lagt sine penge ind i pengeskabet. Derefter havde han trykket en hemmelig låsekode på pengeskabets tastatur og smækket døren i. KLIK. Nu kunne han bare ikke huske koden, så pengene så ud til at være tabt...
Gråd juleaften har aldrig været meningen, og det var da heller ikke det der havde været i Mettes tanker da hun havde købt pengeskabet, som en julegave, til sin sparsommelige søn.
Williams beskyttende mor Mette havde købt pengeskabet på en indkøbstur med 'pigerne' i Sverige, selv om det havde været besværligt at transportere det til Danmark.
Hun vidste imidlertid at pengeskabet ville være lige noget for William, da der via tastaturet var en lang række smarte funktioner der interesserede den teknisk interesserede lille dreng. Det ville virkelig være et scoop, ingen af de andre børn i velhaverkvarteret kunne prale at have udskiftet sparegrisen med et pengeskab.
Men nu hvor pengeskabet var gået i baglås juleaften, så den nærmeste fremtid håbløs ud.
Mette angreb fronten som en frygtløs løvinde og tastede koderækker ind, som om hun kunne gætte hvilket nummer der havde stået i Williams hjerne, da han tastede koden. Det resulterede i at alarmen gik i gang, og overdøvede julesalmerne der tonede ud fra den eksterne højtaler i stuen.
Williams far havde i mellemtiden fundet manualen, et kæmpe foldeark på kinesisk og otte andre sprog med bitte små bogstaver.
Williams gamle farmor og farfar søgte så langt væk fra den støjende scene som muligt. Det gjorde ondt i farfarens øre og forplantede sig videre ind i hovedet, når lydende fra pengeskabet blev forstærket i høreapparatet der i dagens selskabelige anledning var skruet op til fuld styrke.
I dette inferno af julemusik, voldsom trængsel og alarm, lykkedes det efter ti lidelsesfulde minutter Williams far at afstille alarmen. Men døren var stadig låst. Han forsøgte ihærdigt at bryde koden ved hjælp af instruktioner, oversat fra kinesisk, i manualen. Raseriet voksede, julefreden var truet. Williams farfar dukkede op med kolde juleøl og en skærebrænder. Men pengeskabet var en julegave. Mette forlangte at koden blev knækket. Hun masserede Williams hoved og pludselig kunne drengen huske koden 24122021 selvfølgelig. Miraklet indfinder sig. Et barn er født i Betlehem, halleluja!
Døren blev åbnet og William forkyndte han havde 750 kr. Penge nok til at købe en hvid kanin.
Et kort øjeblik ønskede Williams far at de aldrig havde fået åbnet boksen. Men sket var sket.
William havde nu fået talt pengene gentagne gange og døren kunne lukkes igen.
Pengeskabet faldt på gulvet med et brag.
Det viste sig at øverste hængselsled var knækket. Nu kunne Williams penge ikke lukkes inde og tårerne pressede sig på igen.
Mette ville købe et nyt pengeskab i Sverige proklamerede hun, hvilket fik Williams far til at flejne helt ud. De skulle ikke købe mere "kinesisk skrammel".
Et sandt mundhuggeri om kvalitet og snyd opstod herefter og overdøvede salmen i radioen, 'Dejlig er jorden' sunget af Danmarks radios krænkede pigekor.
Farfaren som var gammel smed, kastede sig over pengeskabet med boremaskine gevindskæring og andre processer. Efter en time og to juleøl var det famøse hængsel repareret.
Farfaren blev hyldet for sin heroiske indsats og det var måske den bedste julegave han kunne give.
Langt om længe blev William og penge i det famøse pengeskab båret ind på Williams værelse for at sove.
Klokken 4 om morgenen startede en skinger tyverialarm i pengeskabet. Den vækkede hele familien. Williams far var på randen til hysteri da han tumlede ud af sengen og troede det var røgalarmen. Han faldt afkræftet baglæns tilbage i sengen igen. Så Mette kravlede ind på børneværelset for at 0-stille alarmen i pengeskabet.
Farfaren vågnede også. Nu var det første juledag... han tænkte på Jesu ord: "Sælg alt hvad du ejer og følg mig..."