Jeg sidder her alene og taler med mig selv
Imens jeg føler at ynkeligheden trykker i mit svælg
Her midt i ensomhedens kolde lys.
Kan jeg ikke hører andet end mit eget nys.
Morgen og aften flyder ud i et
Måske skal jeg bare sove om lidt.
Jeg gemmer mig under min varme dyne
Kun med næsetippen lidt til syne.
Og jeg kigger ind i fjernsynsskærmen
For at mærke lidt af menneske sværmen
Udenfor går livet forbi mig
Uanset om jeg vil det eller ej
Coronaens ensomhed
er jeg nødt til at leve med
Forhåbentlig bliver det bedre i morgen
Så lad mig for pokker glemme sorgen.
For det nytter ikke at have ondt af sig selv
Heller ikke nu hvor året går på hæld
Hurra, for stadig at være i live
Det kan jeg forhåbentlig lidt længere forblive.
Jeg vil indtage det nye år med bravour
Nu må det være min lykkes tur.
Og jeg vil over ensomheden sejre
Så jeg har noget at fejre.
I morgen kommer endnu en dag
Så nu vil jeg lægge alt det gamle bag.!