Mathilde på 9 år og Victor på 6 havde fået forlænget skolens vinterferien allerede fra midten af december pga. corona situationen.

Især Victor nød de skolefri dage, hvor tiden var gået med alverdens herligheder. Hygge, jul, gaver, besøg, legeaftaler, kælketure og nytår. Friheden til at gøre hvad han ville gjorde, at han ikke just glædede sig til de ændrede vilkår, som ville komme, når skolen skulle starte op igen.

Dagen oprandt, hvor pligterne atter kaldte og hamsterhjulet begyndte.
Efter tre dage viste det sig dog, at storesøster havde fået corona. Det samme havde næsten hele hendes klasse.

Isolering i hjemmet var derfor en kendsgerning for hele familien, selvom det kom far og mor meget på tværs. Victor hyggede sig både indendørs og udendørs i haven, mens søster sad under dynen i stuen og følte sig klatøjet.

Om aftenen, da Victor skulle puttes, lå han og stirrede op i loftet med armene under hovedet. Han lå og tænkte så det knagede: "Far!" sagde han og fortsatte filosoferende "hvor er jeg heldig at have en storesøster med corona. Så skal jeg ikke i skole en hel uge!"

Selvom storesøster havde det meget bedre næste dag, så var hun dog langt fra enig med ham.