Slentrende trin ned ad gangen
Blikket sløres af virkeligheden
Grønlige døre på begge sider
Det er inde i mit sind jeg lider
Hvid væg, et botanisk maleri
Fører en ned ad sansernes sti
Journalen føres dag efter dag
Medikamenter slører ubehag
Høflige fraser og påsat smil
Under brænder smertens ild
Afskåret fra omverdenens larm
Men hører dæmoners harm
Glemte mig selv, så kun ét
At kortslutte sjælen og livet
Men død kunne jeg ikke nå
Så de slentrende trin må gå
Ned ad gangen, bag vægge
Planerne kan jeg lade ligge
Men tankerne ikke glemme
Fristelserne venter hjemme