Sommer, endelig sommer.
tak for din nænsomhed og dit tålmod
din blide stemme og forsigtige væsen
tornene stikker ikke længere
der flyder kun gammelt blod
se! foråret er på vej, kan du dufte det?
-det minder mig forresten om dig
og om frihed og temposkift
i en bil på vej ud i evigheden
nu spiller klaveret kun på sorte tangenter
måske en harmoni?
du var et stykke jeg aldrig lærte
en sang der måtte synges i smerte
deroppe kigger de måske med
ser alle vores nuancer
det vi tabte, bærer vi med os gennem livet
og nu er det sommer, endelig sommer