Jeg lader mig bærer af vinden,
mens jeg krænger mit hjerte ud.
Mine tårer drypper på kinden
og jeg råber på Gud.
Jeg vrider mig i smerte,
mens livet stille rinder ud.
Hvem var det der mig lærte
om det at være troens brud.
Hvem har ret til at dømme.
om ting de ikke kender til.
Hvem har ret til at drømme
om kærlighedens spil.
Hvem har ret til at grine
af andre end dem selv.
Livet kan være en pine
som veernes efterskælv.
Livet kan også være en glæde,
der bringer smilet frem.
Ingen har lyst til at græde,
hvis de bor i et kærligt hjem.
Det er hårdt at dele de meningsfyldte ord.
hvis de bare preller af bag forstandens mur.
Idag er der ikke så mange der tror,
at livet tikker med evighedens ur.