De ustyrlige celler
invaderede
uden nåde
bid for bid
din styrke
dit mod
din værdighed
De åd sig
grådigt
igennem
fibre og
bindevæv
i skjul som
feje tyve i natten
De var som
djævelske rovfugle
der sad
på dine
skuldre
og spiste
af dit liv
De mødte
potentielle
ligeværdige
modstandere
i strålekældre
venedrops
og immunterapi
Men de ville sejren
over det
korte liv
du lånte
vi blev efterladt
med et evigt had
en evig sorg
En meningsløs
lang rejse
uden trøst
uden lise
i hinandens
tårevædede
favntag
Den lange dag
i oktober
mistede i jeres
barndom jeres
uskyldige tro på
at alting løser sig
til sidst