Der ligger et
vandtæppe
over byens
tage
det ducher
røde teglsten
og får
spir og tårne
til momentvis
at forsvinde
og majestætisk
dukke op igen
solens stråler
rammer runde
regndråber som
reflekterer lyset
og forærer mig
gavmildt en
farverig bue
i havnen
sejler en coaster
lydløst henover
et blikstille vand
et øjeblik
uden lyd
sætter sig
forelsket på
min nethinde