Roserne på din grav er hvad jeg har
Vi kan ikke tage noget med når vi skal herfra
Men vi kan give noget videre til de efterladte
Ingen lades tilbage uskadte
Ved dårligt om jeg taler med dig eller mig selv
Våde øjne og tørknet svælg
Har svært ved at skrifte hvor vred jeg er på dig
Hvor kunne du, hvor kunne du forlade mig
Omk : Morgen dukken på dine roser
Men jeg ænser det knapt
Jeg har blot savn i overdoser
Om lidt vil roserne hænge slapt
Jeg følger allerede med
Dette er ikke en afsked på dette bedested
Ræk ud og tag min hånd
Om lidt er vi igen en ånd
Vi troede at nuet varede lysår
Vi levede under vilkårlige vilkår
Vi troede at kærligheden gav evigt liv
Selv da dommen kom forblev du positiv
Lægens kendelse blev din erkendelse
Trøst fra dine læber blev din sidste afsendelse
Selv da var du der for os andre
Det forandrede mig, min sjæl ville udvandre
Vend dig om og se mig
Om lidt vil det igen være dig og mig
I dag bliver den perfekte dag
Tag min hånd, vi vil igen være i samme lag
Jeg går ind i intetheden
Nægter at dette er afskeden
Læner mig tilbage, håber at pillerne har deres effekt
I dag bliver alt perfekt